Vores Historie

Lauge Food Selection A/S blev etableret i 2012 af Kristian Lauge Jørgensen. Virksomheden startede som en enkeltmandsvirksomhed, men er siden hen vokset. Lauge Food Selection har til huse i en gammel købmandsgård på gågaden i Middelfart.

Det er ikke en tilfældighed at Kristian valgte at gå ind i handels branchen, han er nemlig vokset op med købmandskab i familien. Dette har motiveret Kristian til selv at sigte imod handels branchen.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse til speditør, arbejdede han i mange år med international handel, blandt andet som forhandler af fiskeprodukter til detailbranchen.

Det lå ikke fjernt for Kristian at starte egen virksomhed, og han valgte derfor i 2012, at slå sig ned som selvstændig købmand.

Med sit indgående kendskab til markedet, samt sin erfaring med international handel, så Kristian en mulighed for at tilbyde de skandinaviske forbrugere spændende og gode fødevareprodukter til gode priser.

Lige siden har Lauge Food Selection A/S hver dag arbejdet for at finde de bedste produkter fra alle verdenshjørner, til en favorabel pris for forbrugerne. Du kan læse mere om de forskellige produkter under Produkter.